Startsiden u
Et nærmere kig u
Kort u
Bogforside u
1. kapitel  u
Bogmærke
Utrolig spændende og dramatisk."Som altid hos forfatteren Søren Jessen er der helt specielle synsvinkler på emner og mennesker, og denne gang er der også fart over fantasien. Der er mange detaljer og omstændigheder at holde styr på, og det gælder om at holde tungen lige i munden! - men kan man det, så får man en utrolig spændende og dramatisk oplevelse serveret.""Jeg venter spændt på fortsættelsen."
Lotte Lykke Simonsen - lektørudtalelse, DBC.


Fortalt med høj strømføring."Søren Jessen er ikke som de andre. Han skriver nærmest en slags science-fantasy.""Den hopper veloplagt mellem mørke skove og Stellas lyshav. Den er morsom og indædt.""Man bliver helt rundtosset af bogens forskellige tonefald. Historien er både ujævn og original. 'Den elektriske by' er fortalt med høj strømføring, nærmest påtrængende og fuld af sære syner. Den har stof til adskillige drømme."
Steffen Larsen - Politiken.

Alt går op i en ret høj enhed."Historien fusionerer effektivt og plausibelt eventyr og fantasy, dannelsesromanens eksistentielle problematik, science fiction-genrens civilisationskritik, den politiske thrillers spænding, og så er den overraskende og vild sjov.""Alt går op i en ret høj enhed i denne ellers uregerlige historie ..."
Berlingske Tidende.

Spændende fortalt."Historien er spændende fortalt, og figurer som den umættelige mand, der holder børn fanget som madfindere ved at lade dem slikke sit forgiftede sved, er forfriskende nye og godt fundet på. Beskrivelsen af storbyen, Den elektriske by, gennem Beens øjne er ligeledes underholdende.""Spændingen og i høj grad de interessante miljø- og samfundsmæssige spørgsmål, som historien rejser, gør bogen velegnet til diskussionsudgangspunkt fra mellemtrinnet og opefter."
Pernille Aisinger, Folkeskolen.

Spænding på en letlæselig facon."Hvis man vil have spænding på en letlæselig facon, er denne bog helt klart værd at give sig i kast med."
Mette M. Poulsen, FAZE.

5 gyldne ugler ud af 6."Den elektriske by er en forrygende start på en fantasyserie... 5 gyldne ugler ud af 6. En spændende roman som rummer mange overvældende detaljer, som viser forfatterens store spændvidde inden for fantasygenren."
Jytte Hansen. Jubii - nyt om bøger.

Ret sært og ulækkert."Han indfanges af folk fra en mærkelig arbejdslejr, hvor man fodrer et kæmpemenneske, hvis sved indeholder narkotika som alle er afhængig af. Ret sært og ulækkert.""Men den elektriske by er alligevel ret spændende."
Troldspejlet - Danmarks Radio.
Anmeldelser
Den elektriske by